Køge by

Uddrag fra døgnrapport

Butikstyveri – Ølbycenter, Køge

Kl. 11.50 anmeldte personalet i supermarkedet Lidl, at de netop havde tilbageholdt en butikstyv, som havde forsøgt at gå ud af forretningen via en nødudgang.
Personalet hørt en døralarm tæt ved kasselinjen, som blev aktiveret, men døren blev ikke åbnet.
Herefter gik den mistænkte ud af butikken forbi kasselinjen uden at betale for sine dagligvarer, hvor han blev tilbageholdt og politiet tilkaldt.
Patruljen sigtede den 59-årige mand fra Ringsted for butikstyveri, som han erkendte.
Varerne blev leveret retur til butikken, som derfor ikke havde et erstatningskrav.
Efter afhøringen fik den 59-årige mand lov til at gå, men han kan forvente at høre mere fra politiet i sagen.

Uheld i stort kryds – Vordingborgvej/Lidemarksvej, Køge

Kl. 15.16 skete et sammenstød i et stort lyskryds i den sydøstlige del af Køge.
En 82-årig mand fra Køge kørte ad Vordingborgvej mod nord, hvor han skulle svinge til venstre ad Lidemarksvej.
I krydset stødte han sammen med en modkørende bilist, en 59-årig kvinde fra Faxe, som skulle lige ud i krydset.
Den 82-åriges bil snurrede rundt og ramte en lysmast som følge af uheldet.
En 83-årig kvinde, der var passager i den 82-åriges bil kom til skade med sin arm.
Hun blev kørt i ambulance til sygehuset til undersøgelse, der viste knoglebrud på armen.
Ingen andre personer kom til skade ved ulykken, men bilerne fik store skader, og måtte køres væk af autohjælp.
Det ene spor på Vordingborgvej var spærret, indtil der efter ca. en time var ryddet op efter uheldet.
Køge Kommune blev orienteret om, at lyssignalet var defekt i krydset på grund af den påkøre lysmast.

Politiet optog rapport om uheldet for at belyse omstændighederne, herunder hvilke farve lyssignalet havde i forbindelse med sammenstødet for at afklare, hvem som kan stilles til ansvar for, at uheldet skete.

Kilde: Midt- og Vestsjællands Politi.

Kommentarer