Køge by

Spyttet i ansigtet af anden bilist – Lyngvej, Køge

Politi

Kl. 10.14 fik politiet en anmeldelse fra en 31-årig mandlig bilist fra Ishøj, som oplyste, at han kl. ca. 10.10 efter en uenighed i trafikken havde diskuteret gennem en åben bilrude med føreren af en anden bil.
Til sidst havde den mandlige modpart spyttet anmelderen i ansigtet og var kørt fra stedet.

Efter en opbremsning på motorvejen i forbindelse med et andet køretøjs frakørsel derfra var en bilist tilsyneladende blevet ophidset over anmelderens adfærd i trafikken.

Anmelderen oplyste, at han lidt senere var standset for rødt lys i krydset Lyngvej / Tranholmsvej, hvor den utilfredse bilist havde henvendt sig, så de havde talt sammen gennem et nedrullet sidevindue, inden modparten spyttede og straks efter kørte derfra i en bil.

Politiet har nu registreret anmelderens henvendelse som en anmeldelse om vold, hvor politiet forsøger at få identificeret den 50-55-årige mandlige modpart i sagen ud fra bl.a. anmelderens oplysninger om hans køretøj.

Politiet i Køge hører gerne fra andre bilister eller vidner, der bemærkede de to mænds diskussion i lyskrydset Lyngvej / Tranholmsvej / Stensbjergvej kl. ca. 10.10.
Kontakt politiet på tlf. 114 med oplysninger i sagen.

Kilde: Midt – og Vestsjællands Politi. 

Kommentarer