Køge by

Patrulje opdagede brand i kolonihave

Kl. 00.10 natten til torsdag kørte en patrulje tilfældigt forbi Haveforeningen Granløseparken i Køge, hvor de bemærkede, at det brændte i et kolonihavehus på Astersstien og slog alarm til brandvæsnet. Patruljen fik klarlagt, at der ikke var nogen personer i huset, og kort efter kom brandvæsnet frem og gik i gang med slukningsarbejdet.

Der gik en røgfane ind over togbanen, som løber langs kolonihaveforeningen, så DSB blev orienteret og nedsatte hastigheden forbi brandstedet. Brandfolkene fik kontrol over ilden, og der var ingen risiko for, at den skulle sprede sig til andre huse. Omkring kl. 00.35 var branden slukket og kun efterslukningen var i gang.

Politiet undersøgte brandstedet sammen med brandvæsnet, som viste, at branden var startet omkring en el-installation ved et køleskab. Der blev ikke fundet noget mistænkeligt omkring branden. Patruljen optog rapport om branden for at belyse omstændighederne. Politiet kontaktede kolonihavehusets ejer, der blev orienteret om branden. Ingen personer eller dyr kom noget til ved branden.

Kommentarer