112

Lastbil endte i grøften

Fredag eftermiddag kl. 13.43 endte en lastbil med sættevogn i grøften på Sydmotorvejen mod nord ved Tureby, da et fordæk sprang under kørslen.

Lastbilen endte flere meter ude i en mark, hvor den væltede om på siden i en grøft, som følge af uheldet.

Chaufføren, en 60-årig mand fra Fakse Ladeplads, havde slået hovedet mod ruden, da han ikke havde ikke anvendt sele under kørslen.
Han blev kørt i ambulance på sygehuset til undersøgelse, som viste at han havde pådraget sig en hjernerystelse.
Han blev udskrevet senere på dagen.

Bilinspektøren blev tilkaldt til at undersøge, om lastbilens dæk var i lovlig stand forud for kørslen.
Lastbilen blev bjærget og kørt væk fra uheldsstedet.
Når resultatet af bilinspektørens undersøgelsen er færdig, vil den 60-årige høre mere fra politiet i sagen.

Kilde: Midt- og Vestsjællands Politi

Kommentarer