Kultur

Harald Blåtand’s Borgring i Køge optaget på UNESCOs verdensarvsliste

Professor i arkæologi ved Aarhus Universitet Søren Sindbæk var med til at finde og udgrave den foreløbig sidste, Borgring ved Køge.

De danske ringborge fra vikingetiden er helt unikke. Lignende borge findes ikke andre steder i verden. Derfor er fem danske ringborgene nu officielt optaget på UNESCOs verdensarvsliste. Ud over Borgring i Køge er det Trelleborg ved Slagelse, Nonnebakken i Odense, Aggersborg ved Løgstør og Fyrkat ved Hobro.

Udnævnelsen forpligter lande til at bevare ringborgene som en del af en global kulturarv, man nu anser som værende ”umistelige for menneskeheden”. Med ringborgene har Danmark nu otte kultur- og natursteder på listen.

Det sidste nye fund

Det må kaldes en god dag på jobbet. At finde og udgrave en ringborg for en arkæolog må svare til at en astronaut får at vide, han skal være den første dansker i rummet. Godt nok befinder de sig i vidt forskellige elementer, men det er begge et historisk særsyn. Derfor skabte det også stor international opmærksomhed, da to danske arkæologer tilbage i 2014 endeligt kunne berette, at de havde fundet en helt ny ringborg fra Harald Blåtands tid ved Køge. I Danmark er der tidligere blevet fundet fire andre vikingeborge, men der var gået 60 år siden, at man sidst havde gjort et så spektakulært fund.

– Opdagelsen af en Borgring er nok en af de mest specielle oplevelser, jeg har haft som arkæolog. Omkring 2012 arbejdede jeg med en anden ringborg, Aggersborg og havde opdaget, hvor effektivt geofysiske undersøgelser fungerede her. Samtidig fik jeg en mistanke til stedet ved Køge på grund af nye analyser af borgenes beliggenhed, fortæller professor i arkæologi ved Aarhus Universitet Søren Sindbæk var med til at finde og udgrave den foreløbig sidste, Borgring ved Køge.

Fundet af de fire foregående ringborge pegede på, at der var et tydeligt mønster i deres placering. De lå med cirka 30-40 kilometer imellem sig. Hvis det regnestykke passede, skulle der også ligge en borg i Østsjælland. Sammen med Nanna Holm Gade, der dengang var arkæolog ved Museum Sydøstdanmark, fik de to arkæologer i 2013 lavet en geofysisk undersøgelse på Borgring. Dengang vurderede alle, at det var en meget lille chance. Men det billede de to arkæologer fik frem var så overbevisende, at de året efter fik lov til at til at lave en lille prøveundersøgelse. Søren Sindbæk forklarer:

– Her kunne vi så se sporene af borgens trækonstruktioner og porte dukke op præcist, hvor de skulle være. Det var her, vi meldte historien ud, den 4. september 2014 – og det blev en kæmpemæssig mediestorm. På det tidspunkt havde vi ikke fået resultaterne af kulstof-14 dateringerne, men alt andet passede. Så det var med bankende hjerte, at jeg to måneder senere lukkede op for mailen fra dateringslaboratoriet. Og der kom så præcis den datering, vi havde håbet – lige i 900-tallet.

Resten må siges at være historie. Og så igen, for fundet af ringborgene har været med til at skrive historien om vikingetidens Danmark om og ikke mindst om Harald Blåtand.

Vigtigt bidrag til vores viden om Harald Blåtand

Vikingekongen Harald Blåtand er kendt for at indføre kristendom i Danmark, men historien om ham er større end det.

– Det spændende med ringborgene er faktisk, at de fortæller en historie, man slet ikke kendte til, før Trelleborg blev opdaget i 1934. Siden da er der blevet ved med at komme nye bud på, hvad meningen med dem var. Især har vi i Danmark selvfølgelig elsket at gøre dem til en del af historien om Danmark. Det er derfor, de er så vigtige som arkæologisk kulturarv – fordi de viser os en virkelighed, som ligger uden for vores etablerede fortællinger og giver os mulighed for at tage fortiden op til revision.

Fundet af ringborgene har blandt andet være med til at ændre hele vores syn på magtstrukturen i vikingetiden.

– Tidligere troede man, at frie og selvstændige høvdinge regerede i landet, men med borgenes fremkomst med Harald Blåtand som enerådig bygherre, har man fundet ud af, at var der tale om en stærk kongemagt, der ville samle og beskytte Danmark, og derfor byggede han de fem ringborge på tværs af landet, forklarer Søren Sindbæk.

En udnævnelse der forpligter 

Optagelsen på UNESCOs verdensarvsliste må også siges at høre til en af de gode dage på jobbet, og ikke mindst en anerkendelse og afslutning på en lang proces.

– Det her er jo en helt, helt speciel anerkendelse. UNESCO-udnævnelsen er en årelang proces, hvor både danske og internationale eksperter skal vurdere, at netop de her monumenter har en helt særlig værdi, i forhold til alle mulige andre fortidsminder. Det, at man så har været med til at opdage sådan et sted, og har lavet meget af den forskning, der ligger til grund for udnævnelsen, det er en meget unik ting.

At blive optaget på listen forpligter i forhold til at beskytte, bevare og udbrede kendskabet til stedet. Søren Sindbæk er involveret i forskning og formidling af borgene og er i bestyrelsen for det oplevelsescenter, som man er ved at lave på Borgring ved Køge.

– Der bliver rigtig meget at lave i de kommende år. Lige nu eksisterer der ikke en nyere alment tilgængelig bog på dansk om ringborgene, så den er jeg i gang med at skrive nu, fortæller Søren Sindbæk.

Kommentarer