ANNONCE

Når en afgrøde høstes, fjernes der samtidig næringsstoffer fra marken. Skal jorden fortsat danne grundlag for nye afgrøder, bliver forsyningen af plantenæringsstoffer derfor en central del af dyrkningen – også på den økologiske bedrift.

Her er kredsløbstanken interessant. Næringsstoffer findes ikke kun i den klassiske husdyrgødning. Rest- og biprodukter fra andre dele af fødevareproduktionen kan også indeholde værdifulde næringsstoffer, som efter korrekt behandling kan føres tilbage til landbrugsjorden.

Det betyder ikke, at ethvert organisk restprodukt uden videre kan spredes på marken. Sammensætning, behandling, anvendelse og gældende regler har betydning. Men det viser, hvordan recirkulering kan blive en praktisk del af næringsstofforsyningen.

Økologisk gødning kan føre næringsstoffer tilbage til marken

Organiske gødningsprodukter kan fremstilles af forskellige råvarer. Yaras YaraSuna-serie er eksempelvis baseret på recirkulerede organiske materialer, herunder kød- og benmel samt kyllingemøg. Materialer, der indeholder plantenæringsstoffer, får dermed en ny funktion i landbrugets kredsløb.

For landmanden er oprindelsen dog kun én del af regnestykket. Det afgørende er også, hvilke næringsstoffer produktet tilfører, og hvordan det passer sammen med markens og afgrødens behov.

Yara har samlet forskellige produkter inden for økologisk gødning i YaraSuna-serien. Produkterne er pelleterede, og Yara beskriver muligheder for blandt andet placering, kombisåning og bredspredning afhængigt af dyrkningssituationen.

Den fysiske form kan have praktisk betydning i markarbejdet, men den ændrer ikke på behovet for en gennemtænkt gødningsstrategi. Et organisk produkt skal stadig vælges ud fra det konkrete dyrkningssystem.

Start med markens behov – ikke med produktet

Økologisk planteproduktion kan være afhængig af flere forskellige kilder til næringsstoffer. Husdyrgødning kan spille en væsentlig rolle på nogle bedrifter, mens behovet for supplerende næringsstoffer kan se anderledes ud på andre.

Derfor er det sjældent hensigtsmæssigt at betragte én type gødning som en universalløsning. Før et produkt vælges, bør landmanden blandt andet forholde sig til:

• afgrødens forventede næringsstofbehov
• jordens næringsstofstatus
• tilførsel fra husdyrgødning og andre organiske kilder
• produktets deklarerede næringsstofindhold
• tidspunkt og metode for udbringning
• reglerne for anvendelse på den konkrete bedrift.

Det gælder også, når næringsstofferne kommer fra recirkulerede råvarer. Mere er ikke nødvendigvis bedre, og en korrekt gødningsstrategi kræver kendskab til både tilførslen og det faktiske behov.

På den måde bliver recirkulering ikke et mål i sig selv. Den får værdi, når ressourcerne kan indgå fornuftigt i den samlede dyrkning.

Organiske produkter kommer også med regler

Når gødning fremstilles af animalske biprodukter, følger der særlige forhold med anvendelsen. Det er derfor vigtigt at undersøge produktets dokumentation og de gældende regler frem for at antage, at betegnelsen organisk eller økologisk fortæller alt, man behøver at vide.

Yara oplyser eksempelvis særskilte regler for YaraSuna i relation til blandt andet afgræsning, høst og bedrifter med husdyr. De konkrete krav bør altid kontrolleres i den aktuelle produktinformation og hos relevante myndigheder, fordi regler kan ændre sig og afhænge af anvendelsen.

Det er samtidig en vigtig skelnen i diskussionen om recirkulering. At føre næringsstoffer tilbage til landbrugsjorden handler ikke blot om at finde anvendelse for et restprodukt. Materialet skal være egnet til formålet, håndteres korrekt og passe ind i både dyrkningsplanen og regelsættet.

For den økologiske landmand bliver det interessante derfor hele vejen fra råvare til mark: Hvilke næringsstoffer indeholder produktet, hvor kommer de fra, hvordan kan de udnyttes, og hvordan passer de ind i bedriftens øvrige næringsstofkredsløb? Det er først, når de spørgsmål hænger sammen, at restproduktet for alvor bliver til en brugbar ressource.