112

Færdselsuheld

Kl. 06.43 tirsdag morgen rykkede politiet og redningsmandskab ud til et færdselsuheld, hvor tre bilister var involveret.

En 21-årig kvinde fra Køge kørte i en personbil ad motorvejen i nordgående retning, men opdagede for sent, at bilisterne foran hende kørte langsommere end hendes egen hastighed under kørslen i vognbanen længst til venstre. Hun påkørte derfor bagenden af den forankørende personbil, som blev skubbet frem i en tredje personbil. Ingen af parterne kom selv til skade ved uheldet, og de to øvrige parter kunne efterfølgende selv køre fra stedet i deres biler. I den 21-åriges bil var airbagsene blevet udløst, og bilen måtte bugseres væk fra motorvejen også på grund af materielle skader. Politiet registrerede blot parterne og omstændighederne ved uheldet.

Kommentarer