Herfølge

En sjov og ærlig aften om skilsmisser med Ditte Giese

Ditte Giese kommer til Herfølge Bibliotek 9. november. Foto: Nicolas Tobias Følsgaard

Der er faktisk ikke noget smukkere end kvinder, der rejser sig fra en krise og går ud og knepper livet.”

Sådan lyder det i forordet til Ditte Gieses bog Ulige Uger; en ægte grine- og grædebog fyldt med sorg, længsel, voksendating og andre øjeblikke fra det livsomvæltende kaos, vi kalder en skilsmisse.

Ditte Giese kommer til Herfølge Bibliotek for at dele af sine erfaringer om alt fra den første usikre date efter skilsmissen til at skulle finde sine ben som solomor. Bogen er både ærlig, sjov og sårbar, og det bliver en aften med højt til loftet, uden fordomme og med masser af varme.

Ulige uger er til dem, der står midt i balladen eller dem, der har fået krisen lidt på afstand, delt boet og kan smile af de urolige tider.

Ditte Giese er forfatter, kulturjournalist og kritiker. Hun er især kendt som feministisk debattør og en markant stemme i samfundsdebatten. Hun har tidligere udgivet 90’er bogen – fortællinger fra det sjove årti og bestselleren Breve til livet sammen med Anne Sofie Allarp.

Onsdag 9. november kl. 19:30-21:00
Herfølge Bibliotek
Billet til 35 kr. købes på Herfølge Bibliotek

Kommentarer