Køge by

Drengestreger ved sneboldskast

Onsdag eftermiddag omkring kl. 16.15 anmeldte en kvindelige bilist, at hendes bil var blevet ramt af snebolde, da hun kørte forbi P-huset på Ivar Huitfeldtsvej i Køge.

Hun havde set to drenge i P-huset i forbindelse med at der blev kastet med snebolde. Hverken hun eller bilen var kommet noget til, men hun frygtede at det kunne blive farligt for andre.

En patrulje lagde vejen forbi P-huset, hvor de traf tre drenge på 12-14 år fra Herfølge og Køge, som erkendte, at de havde kastet med snebolde.

Drengene blev formanet og sendt væk fra P-huset.

Patruljen kontaktede drengenes forældre, som blev orienteret om drengenes uhensigtsmæssige opførsel

Kommentarer