112

Coronarelaterede tilsyn – hele politikredsen

Politi

Midt- og Vestsjællands Politi gennemførte i går onsdag 66 tilsyn på steder, der er omfattet af de skærpede corona-restriktioner fra i går onsdag.

I politikredsen var der om steder og lokaliteter i de fem kommuner Lejre, Roskilde, Greve, Solrød og Køge, hvor politiets patruljer gennemførte tilsynene for at kontrollere, om de berørte virksomheder og brancher mv. også levede op til de nye, skærpede restriktioner.

Tilsynene blev f.eks. gennemført på fastfood-restauranter, almindelige restauranter, pizzeriaer, grillbar og lignende spisesteder, fitnesscentre og andre idrætsfaciliteter.
Nogle af tilsynene foregik på stadig åbne madsteder, hvor politiet kontrollerede, om der var foretaget foranstaltninger, således at det ikke var muligt at indtage den købte mad på stedet.
Indkøbt mad fra spisesteder som ”take away” er fortsat tilladt.

Resultatet af de mange tilsyn var, at politiet ingen af stederne fandt anledning til at tage bødeblokken frem, og at de erhvervsdrivende havde foretaget de påkrævede foranstaltninger i anledning af de nye restriktioner.

Tilsynene fortsætter i den kommende tid og vil trods de forskellige niveauer af restriktioner omfatte alle kommunerne i politikredsen.

Kilde: midt- og Vestsjællands Politi. 

Kommentarer