112

Bilist dræbt i solouheld

Kl. 01.38 skete et solouheld ved udfletningen fra Køge Bugt Motorvejen til Sydmotorvejen ved Køge, da en bilist af ukendte årsager kørte ud i græsrabatten, hvor han kolliderede med en jordbunke.  

Bilen røg om på taget som følge af mødet med jordbunken, og endte efterfølgende i første vognbane. Politi og redning kørte hastigt til stedet, men bilisten, som senere viste sig at være en 46-årig mand fra Virum, stod ikke til at redde. Han blev erklæret død på stedet og bragt til sygehuset. Der blev rutinemæssigt udtaget en blodprøve af den afdøde, som skal afklare, om han kan have været påvirket under kørslen.

Motorvejen blev afspærret og en bilinspektør blev tilkaldt til at undersøge uheldsstedet. Politiet søgte med hundepatruljer i området omkring uheldsstedet for at sikre sig, at der ikke havde været flere personer med i bilen, som kunne være blevet slynget ud af bilen. Der var intet tegn på, at der havde været flere personer med i det forulykkede køretøj.

Politiet fik fastslået den afdødes identitet og foretog underretning af hans pårørende. Nu afvente bilinspektørens rapport, som skal belyse omstændighederne omkring uheldet.

Kommentarer