112

Voldsom og farlig røgudvikling fra brand i skib i Køge Havn

Tirsdag eftermiddag er der opstået brand i et skib i Køge havn ud for Nordhavnsvej. Skibet er lastet med metal- og plastikaffald Branden udvikler røg, som er sundhedsskadelig og driver ind over byen, meddeler det fra politiet, der opfordrer alle til at blive inden døre.

Borgere i Køge opfordres til at søge væk fra røgen og til at holde døre og vinduer lukkede. Der har været sirenevarsel.

Fra Køge Kommune lyder det:

– Vi er ved at danne os et overblik over afspærringerne. Lige nu, kan du som forældre opleve, at dele af Køge by er spærret af, så du ikke kan få adgang til daginstitutionerne og SFO’erne i Køge by. Vi er i gang med at kontakte alle institutioner, som kan være berørte. Personalet bliver, til børnene kan hentes.

– På grund af politiets arbejde i Køge kan vi i øjeblikket ikke køre tog forbi Køge og Køge Nord. Vi vender tilbage med yderligere besked, når vi får at vide af politiet, hvad vi kan og ikke kan, står der på DSB’s hjemmeside.
Skibet, som er i brand er et fragtskib ved navn Rix Munte, som tilhører Baltic Shipping. Det ankom til Køge Havn tirsdag morgen.

Kommentarer