112

Vold i nattelivet

I weekenden genåbnede nattelivet, og politiet oplevede mange mennesker på gaden og omkring beværtningerne.

Generelt forløb weekenden uden problemer, men politiet var til stede i nattelivet og fik dæmpet gemytterne, hvis der var optræk til uro. Der blev desuden også foretaget tilsyn på flere beværtninger rundt omkring i politikredsen.

Ud for en pub i Køge blev en 38-årig mand fra Køge kl. 04.15 anholdt og sigtet for vold mod tre forskellige personer, der var blevet slået med en knytnæve. De forurettede, to mænd og en kvinde i 20´erne var ikke kommet noget alvorligt til. Politiet tog den 38-årige mand med i detentionen, da han var påvirket af narko og spiritus. Ved en visitation, blev han fundet i besiddelse af 0,7 gram kokain, og derfor også sigtet for at overtræde lov om euforiserende stoffer. Den 38-årige blev senere afhørt, hvorefter sagen blev vurderet af anklagemyndigheden, der ikke fandt grundlag for at fremstille den anholdte i grundlovsforhør med begæring om varetægtsfængsling. Han blev løsladt lørdag morgen, men er fortsat sigtet i sagen og vil høre mere fra politiet.

Kommentarer