112

Ulovlige stoffer på bopælen i Herfølge

Foto: Rigspolitiet

Mandag kl. 09.05 henvendte en patrulje med narkohunde sig på bopælen hos en 18-årig mand fra Herfølge på grund af en mistanke om, at han kunne være i besiddelse af euforiserende stoffer ud fra andre oplysninger, der dannede mistankegrundlaget.

Politiet foretog herefter en ransagning af den 18-åriges bopæl og fandt i den forbindelse tre gram kokain og 86 piller indeholdende et beroligende middel, men som den 18-årige ikke havde nogen recept på.Den 18-årige blev derfor sigtet for overtrædelse af både lov om euforiserende stoffer og lægemiddelloven ved besiddelse af de ulovlige effekter, som blev beslaglagt som bevis i sagerne.Politiet anholdt den 18-årige i forbindelse med sagen, men han blev efter afhøring i anledning af sigtelser løsladt senere på dagen. Han vil nu høre nærmere fra politiet, når sagerne mod ham skal afgøres.

Kommentarer