Køge by

Tyveri af pung og misbrug af betalingskort

Kl. 13.28 anmeldte en 84-årig mand fra Køge, at han havde fået stjålet sin pung med indhold af bl.a. kontanter og betalingskort.  

Han oplyste, at han havde hævet 7.000 kr. i en kontantautomat i Ølbycentret, inden han lagde penge, betalingskort og pung i lommen. Da han kort efter havde handlet i et supermarked, opdagede han, at pungen med indhold var blevet stjålet fra hans lomme. Han havde intet bemærket i den anledning, og da han ville spærre betalingskortet i banken, kunne bankpersonalet oplyse, at der allerede uberettiget var hævet yderligere 13.000 kr. fra hans konto inden spærringen af betalingskortet.

Politiet forsøger nu at få identificeret lommetyven ud fra eventuel overvågning i området. Samtidig vil politiet gerne komme med det gode råd, at PIN-koden til et betalings- eller hævekort beskyttes f.eks. den frie hånd eller ved at stille sig tæt på, så ingen kan kigge over skulderen og aflure PIN-koden. Uden afluret PIN-kode er et betalingskort intet værd for en tyv.

Kommentarer