Truende mand anholdt
Kl. 16.56 ringede en 28-årig mand selv 112, da han havde brug for hjælp.
Politiet frygtede, at manden kunne finde på at gøre skade på sig selv og fandt frem til, at han havde taget ophold foran et fitnesscenter på Tigervej. Den 28-årig oplyste, at han var i besiddelse af diverse våben, så politiet tog alle forbehold og kørte talstærkt til stedet og en ambulance blev sendt til at holde klar ved behov. Da politiet kom frem til manden så de ingen våben, men han havde to store sten i hånden og gik hen mod politifolkene. Han blev anholdt og pacificeret uden at nogen kom noget til. Han blev taget med til politistationen, hvor han blev tilset af en læge, da han havde brug for hjælp. Han blev løsladt sent onsdag aften. Politiet vurderer nu sagen, for at afklare om han skal sigtes for noget i forbindelse med sagen. Der blev desuden optaget en socialrapport for at sikre hjælp til den 28-årige.
Kommentarer