Suppleringsvalg på kulturområdet til Kultur- og Idrætsrådet
Køge Kommune afholder suppleringsvalg til Kultur- og Idrætsrådet.
Sidste år blev der valgt en kandidat og suppleant fra den folkeoplysende voksenuddannelse (aftenskolerne), fritidsområdet og idrætsområdet til Kultur- og Idrætsrådet. Ved dette suppleringsvalg, skal der kun vælges en repræsentant og en suppleant for kulturområdet.
Dato og tidspunkt
Det sker tirsdag den 29. november 2022 kl. 17-18 i kantinen på Køge Rådhus, Torvet 1.
Hvem kan vælges?
I følge retningslinjerne for Kultur- og Idrætsrådet er alle valgbare, såfremt de foreslås af en folkeoplysende forening. Det vil sige, at sidder du i en folkeoplysende forening og kender lige præcis den rigtige kandidat til posten på kulturområdet, så kan din forening sagtens indstille vedkommende, også selvom kandidaten ikke er medlem af en folkeoplysende forening.
En kandidat kan lade sig opstille uden fremmøde, men der skal i så fald foreligge dokumentation for, at vedkommende ønsker at stille op.
Indstil en kandidat
Hvis du kender en dygtig kulturbærer i Køge Kommune, så er det nu du skal prikke vedkommende på skulderen, og foreslå en plads i Kultur- og Idrætsrådet. Send en mail til konsulent i Kultur og Idræt Charlotte Jørgensen på charlotte.jorgensen@koege.dk senest 15. november 2022.
Mailen skal indeholde:
- en begrundelse for din indstilling
- hvilken folkeoplysende forening du kommer fra
Hvad er Kultur- og Idrætsrådet?
Kultur- og Idrætsrådet er et høringsorgan til Kultur- og Idrætsudvalget i emner inden for folkeoplysningsområdet herunder budget og tilskudsregler. I rådet sidder allerede en repræsentant for det folkeoplysende voksenområde, fritidsområdet og idrætsområdet samt et medlem af Kultur- og Idrætsudvalget.
Kommentarer