Største KREA-messe nogensinde i Køge afholdes den 13. oktober 2024
KREA-messen er tilbage i Køge, denne gang bare dobbelt så stor, nu i tre haller og over 250 stande. Den har aldrig været større, og er en af de største på Sjælland udenfor København. Her er virkelig noget for alle.
At være kreativ med sine hænder og hoved er så populært som aldrig før. Om det er at lave smykker, strikke, keramik, glaskunst, male, upcycling, trædrejning, illustrationer og tegninger eller noget helt andet, så er det at være kreativ så populært som aldrig før – og det gælder også på tværs af generationer. Derfor er vi stolte over at kunne informere om at vores KREA-messe i Køgehallerne den 13. oktober er større end nogensinde før.
Vokseværk i Køge
Faktisk har vi denne gang udvidet til alle tre haller og der er komplet udsolgt. Over 110 udstillere på 250+ stande fra hele Danmark står klar til at invitere til kreativ fest den 13. oktober. Messen har aldrig været større.
Et sandt mekka for kreative sjæle
Messen er et inspirerende miks af de bedste kunsthåndværkere vi har herhjemme, forhandlere af materialer til gæsternes næste kreative projekt, konkurrencer, masser af workshops og ikke mindst gratis KREA-borde til børnene. Her er simpelthen noget for hele familien – KREA er så folkeligt som aldrig før.
Du kan finde udstillere indenfor kategorierne garn og strik, hæklerier, metervarer, keramik og beton, smykker, smykkematerialer, glaskunst, kunst, tegninger, illustrationer, børstenbinder, hobbymaterialer, slow fashion, eget design, syning, quilt, trædrejning, 3D prints, papirkunst, krystaller og sten, patchwork, brugskunst, og meget mere.
Desuden er der masser af workshops hvor man kan prøve at arbejde i jesmonite, akvarelmaling og meget mere. Faktisk er der omkring 15 forskellige workshops, så der er rigelig plads til at fordybe sig.
Messen er åben fra 10-16 søndag den 13. oktober i Køge hallerne. Entré er 50,- og børn under 14 altid gratis.
Kommentarer