112

Spritbilist anholdt i Køge

Torsdag kl 17.04 bemærkede politiet en personbil, der kun med nød og næppe undveg en cementblok på havnen.

Da der var mistanke om, at føreren var spirituspåvirket, blev der tilkaldt en patrulje med et alkometer, og det viste sig, at den 54-årige mand i bilen ved en udåndingsprøve havde en promille over 2,00. Manden blev medtaget til sygehuset i Køge, så der kunne udtages en blodprøve, der skal fastlægge mandens endelige promille.

Patruljen valgte på baggrund af den høje promille at foretage en administrativ inddragelse af mandens kørekort og at hans bil samtidigt blev beslaglagt, da den høje promille sidestilles med vanvidskørsel. Manden ønskede at få indbragt beslaglæggelsen for retten, som nu skal tage stilling til, om bilen kan konfiskeres.

 

Kommentarer