Spirituskørsel – bil beslaglagt
Kl. 14.11 standsede politiet en personbil, som blev ført ad Åshøjvej i sydlig retning.
Bag rattet i bilen sad en 35-årig kvinde fra Herfølge, som var påvirket af spiritus under kørslen. Hun deltog i en alkometertest, der gav udslag i sådan en grad, at politiet kunne mistænke hende for at være spirituspåvirket i sådan en grad, at kørslen faldt under bestemmelserne om såkaldt vanvidskørsel.
Hun blev derfor sigtet for spirituskørsel og kortvarigt anholdt i forbindelse med udtagelse af en blodprøve til nærmere undersøgelse for alkohol. Politiet gjorde hende bekendt med den høje grad af spirituspåvirkning, så politiet ville beslaglægge hendes personbil med henblik på senere konfiskation. Den beslutning var hun ikke enig i, så nu skal en dommer kigge nærmere på politiets grundlag for beslaglæggelse af hendes personbil. Den 35-årige kvinde vil derfor høre nærmere fra politiet, når analyseerklæringen foreligger.
Kommentarer