Søredning endte godt
Søredning endte godt – Kystvejen, Strøby Egede
Torsdag kl. 16.03 kom et alarmopkald om, at der var personer i fare på vandet ved Strøby Egede.
JRCC – forsvarets redningstjeneste, sendte en helikopter til bugten og en patrulje kørte til Kystvejen.
Fire store drenge/unge mænd i alderen 13-18 år fra lokalområdet var ude at sejle med jetski med en luftmadras efter, da motoren gik i stå fordi snoren fra luftmadrassen viklede sig ind i motoren.
De to yngste blev kort efter reddet ind af et familiemedlem, som stod på stranden da det skete.
De to lidt ældre fik hjælp af en kammerat i en båd til at reparere motoren og trække jetskiene i land.
Alt endte derfor lykkeligt, og der blev ikke behov for den store redningsaktion og helikopteren kunne flyve retur igen.
Ingen kom noget til i forbindelse med episoden.
Kommentarer