Samfund

Smart håndtering af regnvand i Køge Nord

Foto: Fatima Teixeira.

Køge Nord går nye veje med at indtænke planlægningen af regnvandshåndteringen, så vandet er synligt. Via et tættere samarbejde mellem Køge Kommune, KLAR Forsyning og de mange investorer, har KLAR Forsyning kunne projektere et nyt smart regnvandssystem, der etableres lokale bassiner langs den nye offentlige stamvej frem til et nyt rensebassin.

Princippet for håndteringen handler dels om at sikre Lagunen som Natura2000 område, men også om at bevare et naturligt vandkredsløb i den nye bydel, hvor grundvandsdannelse kan opretholdes og kraftig afstrømning fra befæstet arealer ved f.eks. skybrud begrænses.

Download udledningstilladelsen her

I skybrudssituationer kan systemet således systemet tilbageholde hele 6.250 m3, svarende til 54 mm regn. Omregnet til klimatilpasning svarer dette til vand på terræn hvert 60. år i 2021 eller 20. år om 100 år.
Rensebassinet som modtager vandet ligger i den sydlige del af området med udledning til Snogebækken, tæt ved cykelbroen over motorvejen. Der er tale om en ny renseløsning med brug af kombineret sandfang/olieudskiller i seks parallelle SediPipes. Sedipies fungerer ved at tunge partikler som sand fanges i bunden af lange rør under et net, mens at olie ligeledes fanges på toppen inden vandet ledes videre. Efterfølgende rensning foregår i et stort beplantet filterbassin, hvor vandet nedsiver gennem en række vertikale filterlag med organisk materiale og kalk. Samlet set vurderes renseløsningen minimum at leve op til kravet om Bedste Tilgængelige Teknologi, og er på udvalgte parametre bedre.

Kommentarer