Livsstil og forbrug

Skoleudvalgsformand vil med træffetider i dialog om indsatser på skoleområdet

Skoleudvalgsformand Ali Yahya. Foto: Køge Kommune

Formanden for skoleudvalget, Ali Yahya, vil gerne styrke dialogen med borgere, der er i berøring med skoleområdet i Køge Kommune.

Derfor er der træffetid for møde med udvalgsformanden én gang om måneden.

I træffetiden vil Ali Yahya, som udvalgsformand, invitere til dialog med borgerne om deres konkrete erfaringer med indsatserne på skoleområdet.

 – Jeg glæder mig til at høre de gode input, der med garanti er at hente hos de mange borgere, der er i kontakt med skoleområdet her i Køge Kommune. Jeg kan som udvalgsformand ikke gå ind i løsningen af konkrete personsager og sagsbehandle, men jeg er helt overbevist om, at vi som politikere er ganske afhængige af at høre om borgernes erfaringer, for at vi kan træffe de bedste beslutninger – generelt og ikke mindst på skoleområdet, siger Ali Yahya.

Hvis du ønsker at benytte dig af tilbuddet, skal du bestille tid.

Det gør du ved at skrive til Ali Yahya på enten mail: ali.yahya@koege.dk eller sms: 50561314

Træffetiderne i år er på Borgerservice på Køge Rådhus, Torvet 1, 4600 Køge på følgende datoer: 

  • Torsdag den 8. september 16:00-17:00
  • Torsdag den 6. oktober 16:00-17:00
  • Torsdag den 10. november 16:00-17:00
  • Torsdag den 8. december 16:00-17:00

Kommentarer