SJEB Køge flytter ind på ny adresse og inviterer til åbningsfest
Fra den 20. januar slår SJEB dørene op til nye lokaler i Køge. Flytningen markerer en vigtig milepæl i virksomhedens udvikling og giver endnu bedre muligheder for at levere service og tilpassede løsninger til kunderne, lyder det i en pressemeddelelse.
I uge fire flytter SJEB’s afdeling i Køge ind i nye lokaler. SJEB i Køge rykker dermed ud fra lokalerne i XL-Byg på Værftsvej 51, hvor medarbejderne siden 2014 har haft deres daglige gang.
Gennem årene har butikken på Værftsvej 51 dannet ramme om den daglige drift med servicering af både lokale håndværkere såvel som erhvervskunder og private med kvalitetsprodukter og skræddersyede løsninger inden for arbejdstøj, profiltøj, sikkerhedssko og værnemidler.
– Flytningen til de nye lokaler på Unionsvej giver mere plads til at præsentere hele vores produktportefølje og bedre faciliteter til både vores medarbejdere og kunder, hvilket betyder, at vi kan optimere vores service og skabe en endnu bedre oplevelse, fortæller regionsdirektør i SJEB, Ebbe Thorn.
Vind et gavekort på 5000 kroner
For at fejre flytningen inviterer virksomheden nye såvel som eksisterende kunder, leverandører og samarbejdspartnere til åbningsfest fredag 24. januar fra klokken 11 til 15.
Der vil hele åbningsugen være skarpe åbningstilbud på alle de store workwear-brands og en del af sortimentet i den nye butik. Ugen byder desuden på en konkurrence, hvor præmien til den heldige vinder er et gavekort til SJEB på en værdi á 5000 kroner.
– Så kig forbi og se vores nye, flotte lokaler og nyd den gode stemning. Vi byder på lidt godt til ganen – og selvfølgelig en rundvisning i vores nye faciliteter, lyder meldingen fra Ebbe Thorn og tilføjer:
– Vi glæder os til at tage imod dig i vores nye lokaler på Unionsvej 10, 4600 Køge, når vi slår dørene op mandag den 20. januar klokken 7.
Kommentarer