112

Sjælland: Ældre kvinde er død efter soloulykke ved Roskilde

Politi og redningsfolk var til stede på Holbækmotorvejen, som var spærret efter en soloulykke søndag. - Foto: Steven Knap/Ritzau Scanpix

En 92-årig kvinde er død efter en ulykke på Holbækmotorvejen søndag eftermiddag. Føreren af bilen er uskadt.

Det oplyser vagtchef Lasse Jensen ved Midt- Vestsjællands Politi.

Politiet fik meldingen kort efter klokken 5 mandag morgen. Familien er blevet underrettet.

En 71-årig mand var fører af bilen og var umiddelbart uskadt efter ulykken, hvor han selv kunne rejse sig og stige ud.

Politiet fik anmeldelsen om ulykken klokken 16.50 søndag, hvorefter redningsberedskab arbejdede på at få den 92-årige kvinde ud af bilen, hvor hun var fastklemt.

45 minutter efter fik redningsfolk hende fri. En lægehelikopter, der var ankommet, kunne ikke lette efterfølgende, hvorfor hun blev kørt med ambulance og politieskorte, oplyste Midt- Vestsjællands Politi søndag.

På motorvejen mellem afkørsel 12 og 13 i østgående retning var der spærret i et spor, da helikopteren ikke kunne lette.

/ritzau/

Kommentarer