Køge by

Politihunde hjalp med at finde euforiserende stoffer

Foto: Niclas Jessen.

Kl. 09.30 fik en 52-årig mand fra Køge uventet besøg af politiet og narkohunde i forbindelse med en forestående ransagning af hans bolig mv., fordi politiet havde en mistanke om, at han kunne være i besiddelse af euforiserende stoffer.

Ved ransagningen fandt politiet i alt ca. 49 gram kokain, en digitalvægt, et par mobiltelefoner samt en notesbog med forskellige notater, der skal undersøges nærmere ud fra en mistanke om, at den 52-årige var i besiddelse af kokainen med henblik på videreoverdragelse til andre.

Den 52-årige blev anholdt og afhørt i forbindelse med sigtelsen for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer, inden han om eftermiddagen blev løsladt uden fremstilling i et grundlovsforhør i retten, idet politiet anså sagen som fuldt belyst. Senere vil han høre nærmere fra politiet og anklagemyndigheden, når sagen mod ham skal afgøres.

Kommentarer