112

Onsdagens sne førte til glatføreuheld

Politi

Kl. 09.08 mistede en 60-årig mand herredømmet på sin bil på grund af glat føre på Køge Bugt Motorvejen i nordlig retning ved Køge.
Den 60-årige stødte ind i et andet køretøj, som havde en trailer bagpå, hvorpå der stod en havetraktor.
Den 60-åriges bil ramte traileren, så den bil der trak traileren blev skubbet ind i autoværnet og traileren røg af.
Føreren af bilen med traileren var en 40-årig mand fra Ringsted.
En ambulance kørte til stedet, hvor bilisterne blev tilset. Alle slap fra uheldet uden personskade, men der skete materielle skader og køretøjerne spærrede hele motorvejen, og havde tabt kølervæske og olie på vejen.
Omkring kl. 10.11 kunne to vognbaner åbnes, og en halv time senere var hele motorvejen ryddet og kunne genåbnes i fuldt omfang. Politiet registrerede uheldet.

Kilde: Midt- og Vestsjællands Politi. 

Kommentarer