Omvisninger og ‘interspecies living’
Kom til filmvisning og på en guidet tur i Hummings
Hvis I endnu ikke har besøgt KØS’ internationale udstilling Hummings, så er der godt nyt! KØS har nemlig arrangeret en række omvisninger, som viser jer brudstykker af den 10 km lange kunstrute. I slutningen af september kan I også komme til on-site filmvisning og høre en samtale mellem kunstnergruppen SUPERFLEX og Ulrikke Neergaard, der er KØS direktør og medkurator på Hummings.
Omvisninger i Hummings
Køges byrum og landskaber er med udstillingen Hummingsblevet indtaget af 17 kunstværker af nogle af vores felts største internationale kunstnere. Det skal I opleve! Derfor har KØS arrangeret en række omvisninger, så du sammen med en guide kan opleve lige præcis de værker, der taler til dig. Hummings fordeler sig over forskellige områder: Køge centrum, Søndre Havn og Køge Marina. Omvisningerne er således også inddelt i områder og spredt ud over tre weekender:
Søndag 12. september kl. 14 – 15.30 er der omvisning i Køge centrum og på Søndre Havn.
Lørdag 18. september kl. 14-15.30 er der omvisning i Køge centrum og på Søndre Havn.
Søndag 19. september kl. 14-15.30 er der omvisning på Køge Marina.
Lørdag 25. september kl. 14 – 15.30 er der omvisning i Køge centrum og på Søndre Havn.
Søndag 26. september kl. 14 – 15.30 er der omvisning på Køge Marina.
Book din billet her.
On-site filmvisning og samtale mellem SUPERFLEX og Ulrikke Neergaard
Den 22. september kl. 18.30 kan I opleve Bjørnstjerne Christiansen fra kunstnergruppen SUPERFLEX i samtale med Ulrikke Neergaard ved kunstværket Dive-In på Søndre Havn. Dive-In er SUPERFLEXs værk på Hummings.
I samtalen kommer Bjørnstjerne Christiansen fra den internationalt anerkendte kunstnergruppe bl.a. til at fortælle om Dive-In, der er en drive-in biograf for fisk, og udfolde deres arbejde med ‘interspecies living’, der bl.a. ligger til grunds for kunstværket. Efter samtalen bliver filmen-delen af Dive-In tændt og med en varm drik i hånden vil vi i fællesskab blive oversvømmet af værkets undersøiske univers. Det er gratis og kræver ikke tilmelding. Følg dette link for den eksakte lokation.
SUPERFLEX, Dive-In, 2019, was originally commissioned by Desert X in collaboration TBA21–Academy with music composed by Dark Morph (Jónsi and Carl Michael von Hausswolff). Dive-In is based on the Deep Sea Minding Research. Developed in close collaboration with KWY. Studio
Kommentarer