Separationsangst og adfærdsproblemer. De danske hundes væsentligste problemer er ikke længere manglende dyrlægebesøg eller fejlernæring, som det var for 100 år siden. Det er derimod vores tårnhøje forventninger til dem, konkluderer forskere fra Københavns Universitet i et nyt studie, som sammenligner velfærden hos den moderne familiehund med den såkaldte landsbyhund.

Man skal et stykke væk fra Danmark for at møde hunde, som går frit rundt blandt beboerne i en landsby, uden at høre til hos én bestemt familie, og som ofte er lidt forhutlede og i en dårlig ernæringstilstand. Sådanne ”landsbyhunde” kan vi let opfatte som stakler, der ville have det bedre ved at leve i faste og trygge rammer hos en familie i et parcelhuskvarter i Danmark. Men måske er det ikke helt så enkelt.

For det at leve som en typisk dansk ”familiehund” kommer også med en pris for hunden, der i sin natur er skabt til at løbe frit omkring blandt andre hunde og mennesker, mener forskere fra Institut Veterinær- og Husdyrvidenskab og Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet. Forskerne sammenligner i et nyt studie velfærden hos den moderne familiehund og velfærden hos den frit strejfende landsbyhund.

I studiet konkluderer forskerne, at familiehunden sammenlignet med landsbyhunden oplever høj velfærd, når det handler om sikkerhed, adgang til ernæringsrigtig mad og dyrlægehjælp. Men i forhold til hundens mentale velfærd, står det anderledes dårligt til.

”Der er rigtig mange der tænker, at moderne familiehunde er møgforkælede og har det alt for godt. Men de lider ofte af ensomhed og urealistiske sociale forventninger fra ejerne, som i sidste ende kan føre til angst, depression eller aggressiv adfærd. Problemer, som landsbyhundene typisk ikke har,” siger dyrlæge og førsteforfatter på studiet, adjunkt Iben Meyer, som er specialiseret i hundes adfærd.

Fra arbejdsdyr til kæledyr

Hundens og menneskets fælles historie går omkring 10.000 år tilbage, og hunden var dermed det første husdyr. Men set over de sidste 200 år har det typiske hundeliv ændret sig dramatisk. Hunden er gradvist gået fra at leve frit på gården, hvor der altid var mennesker hjemme og andre hunde i nærmiljøet, til at rykke ind i de små hjem i byerne og være et kæledyr anskaffet for at glæde sine ejere, men med tilhørende indespærring og ensomhed. I dagens Danmark, hvor hunde ikke må gå frit omkring i det offentlige rum, findes den frit strejfende landsbyhund ikke længere.

For at kunne sammenligne velfærden hos den typiske familiehund, som vi kender den i Danmark, med noget mere ’oprindeligt’, har forskerne bl.a. set på studier af landsbyhunde i Mexico. Sammen med mange andre mindre økonomisk udviklede lande, huser Mexico hovedparten af de hunde, der lever i verden i dag, og mange af disse hunde lever et liv tættere på artens oprindelige natur.

”Indtil for cirka 50 år siden, fandtes der stadig hunde i Danmark, der levede mere eller mindre naturligt. Siden da har vi hevet dem ud af deres naturlige niche og skabt den moderne familiehund, og det giver nogle udfordringer for hunden,” forklarer professor i bioetik Peter Sandøe, der er medforfatter på studiet.

Høje forventninger og unaturlig socialisering

Det moderne arbejds- og institutionsliv betyder for mange familier, at alle er væk fra hjemmet en stor del af dagen, og at hunden derfor er overladt til sig selv.. Det er et liv, som ikke harmonerer med hundes sociale behov for at tilbringe dagen i selskab med mennesker og andre hunde. 

”Hunde, der er meget alene hjemme, eller som ikke er blevet gradvist vænnet til at være alene kan blive ramt af separationsangst eller andre separationsrelaterede problemer som kedsomhed og frustration. Hundene kan nogle gange få afløb for deres angst eller frustration ved at gnave i møbler, tisse på gulvet eller på anden måde ødelægge hjemmet. Det er problemer, som kan få nogle ejere til at aflive hunden eller omplacere den til en ny familie. Hovedparten af hundene lider dog på en mindre destruktiv måde, men det bliver deres problemer ikke nødvendigvis mindre af,” siger dyrlæge Iben Meyer.

I skarp kontrast til den ensomme tilværelse store dele af dagen, har vi enormt høje forventninger til, hvad hunden skal kunne socialt, når vi er sammen med den. Hunden skal helst kunne med alle andre hunde, lade sig klappe af fremmede, den møder, og i det hele taget være på for at tilfredsstille sine ejere – og det er ikke altid realistisk.

For modsat landsbyhunden, som ofte strejfer rundt sammen med andre hunde i små grupper og selv vælger med hvem, og hvornår den vil være social, oplever familiehunden ikke den samme naturlige form for socialisering.

”De fleste hundeejere har hørt, at socialisering er vigtigt – hvalpe skal lære at være sammen med andre hunde osv. Derfor opsøger folk steder med en masse andre hunde, og forventer, at hunden er social på kommando. Problemet er, at dette ikke er særligt naturligt for hunden, og den kan risikere at få en dårlig oplevelse, der hænger ved og kan medvirke til at udvikle problematisk adfærd,” siger professor Peter Sandøe.  

”Socialisering handler om at give hvalpen positive oplevelser med andre hunde og mennesker. Hvis hvalpens grænser bliver overskredet, eller hvis den ikke har mulighed for at trække sig væk, så bliver det ikke en god oplevelse og kan føre til problemer med aggressiv adfærd. I mit arbejde har jeg set eksempler på hundeejere, som lufter deres hunde om natten for at undgå ubehagelige møder med andre hunde eller mennesker. Og denne type problemer kan sagtens skyldes negative sociale oplevelser fra tidligere i hundens liv,” tilføjer Iben Meyer.

Tænk på hunden og sænk forventningerne

Vil man gøre livet lettere for hunden, handler det ifølge forskerne meget om at acceptere, at vores hunde ikke altid kan leve op til alt det, vi forventer af dem. Hunde er sociale og ikke skabt til at være alene hjemme hele dagen, og det skal man tænke på, før man anskaffer sig en hund.

”Man skal overveje om man har et liv, der kan tilfredsstille hundens sociale behov. De fleste hunde kan godt lære at være alene hjemme en del af dagen, men jeg tror godt, vi kan gå længere for at imødekomme hundens sociale behov, end vi gør det i dag. I Sverige har man fx en regel om, at hunden kun må være alene hjemme seks timer ad gangen,” siger Peter Sandøe.

Og så skal vi lære at tage hensyn til vores hundes forskelligheder.

”Forskningen viser, at hunde har meget forskellige personligheder også inden for samme race. Det er vigtigt, at vi ikke skærer alle hunde over én kam, men lærer at læse den hund, vi lever sammen med. Det gælder ikke mindst i sociale sammenhænge, hvor vi skal prøve at undgå, at hunden bliver tvunget ud i noget, den ikke har lyst til. En hundeejers fornemmeste opgave er, at hjælpe hunden bedst muligt med at leve et godt liv med de begrænsninger, som følger af at vokse op som familiehund i Danmark,” slutter Iben Meyer.