Livsstil og forbrug

Ny sammensætning i Kultur- og Idrætsrådet

Køge Byråd vedtog 26. oktober 2021 en ny sammensætning af kommunens Kultur- og Idrætsråd.

Det betyder, at brugerinddragelsen af den folkeoplysende virksomhed vil blive ændret fra 1. januar 2022, således at Kultur- og Idrætsrådet fremadrettet består af repræsentanter fra folkeoplysende foreninger: 

·                                 et medlem fra kulturområdet

·                                 et medlem fra det folkeoplysende voksenundervisningsområde (aftenskoler)

·                                 et medlem fra fritidsområdet 

·                                 et medlem fra idrætsområdet 

·                                 et medlem fra Kultur- og Idrætsudvalget 

Endvidere vælges/udpeges der en suppleant for hvert medlem af udvalget.

De fire foreningsrepræsentanter med tilhørende suppleanter vælges blandt de godkendte folkeoplysende foreninger i Køge Kommune i henhold til Folkeoplysningslovens kapitel 4, 5 og 6.

Kultur- og Idrætsrådet afholder to årlige møder, hvoraf det ene afholdes i august og omhandler det kommende budget. Ved behov kan der afholdes ekstraordinære møder.

Udover brugerinddragelse i Kultur- og Idrætsrådet afholdes der fremadrettet også to årlige dialogmøder for kommunens foreninger og selvorganiserede med relevante aktuelle temaer.

Kommentarer