En ny integrationsplan skal forbedre integrationen i Køge Kommune i forhold til beskæftigelsen, øge medborgerskabet blandt borgere med minoritetsbaggrund og minimere den negative sociale kontrol ud fra en række konkrete målsætninger.

For første gang har Køge Kommune vedtaget en såkaldt integrationshandleplan, som samler indsatser på integrationsområdet og sætter konkrete mål på ambitionerne. Indsatserne er fokuseret på tre overordnede områder: beskæftigelse, medborgerskab og negativ social kontrol.

Det er Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalget, der har vedtaget planen, og formand Mette Wigand Bode er meget tilfreds med den samlede fokus på bedre integration:

– Jeg er meget glad for, at vi sammen med en række andre aktører har fået skabt en sammenhængende plan på området – en plan, som samler op på en mængde aktiviteter, og som vi nu skal videre med sammen med b.la. erhvervslivet. Så jeg ser frem til det videre arbejde på et område, som er vigtigt for både integration, arbejdsmarked og samfundet som helhed. For mig er det vigtigt, at vi sætter konkrete aktiviteter i gang, og at vi – hvor det er muligt – måler på, om vi er på rette vej. Nu glæder jeg mig til, at vi på næste møde i Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalget får igangsat de konkrete aktiviteter under integrationshandleplanen, som skal være et arbejdsdokument for os, siger hun.

Integrationsplanen omfatter også arbejdet med at afsøge mulighederne for at etablere et mangfoldighedscharter i Køge Kommune, om skal understøtte arbejdet for mere mangfoldighed og inklusion på arbejdsmarkedet. Målet er gennem et charter at udveksle erfaringer på tværs af Køge Kommune og lokale virksomheder og skabe rammer for fælles målsætninger på området.

Beskæftigelsesindsatsen har fokus på, at flere borgere med minoritetsbaggrund skal ud på arbejdsmarkedet. Indsatserne, der finder sted i såvel regi af kommunen som af virksomhederne, er rettet mod både mænd og kvinder, men da især andelen af kvinder med minoritetsbaggrund uden for arbejdsmarkedet er høj, lyder målsætningen på området, at ledigheden blandt kvinder med minoritetsbaggrund i Køge kommune skal reduceres med 10 pct. fra 2024 til 2026.

Fokus på de unge

Integrationsplanen har også et særligt fokus på unge med minoritetsbaggrund, som i højere grad end etnisk danske unge står uden job eller uddannelse. Andelen af 15- 29-årige i boligområderne, der hverken er i gang med uddannelse eller beskæftigelse var i 2021 på 21,7%, mens tallet for Køge Kommune generelt var 13,3 %. I integrationsplanen har man således beskrevet en konkret målsætning om, at andelen af 15-29-årige unge fra boligområderne, der hverken er i gang med uddannelse eller beskæftigelse, svarer til kommunegennemsnittet i 2026.

Aktivt medborgerskab

En del af integrationsindsatserne handler om at øge det aktiv medborgerskab blandt borgere med minoritetsbaggrund, herunder andelen af borgere, der er aktive i samfunds- forenings- og det demokratiske liv i Køge.

– Det er et vigtigt indsatsområde, som er sværere at måle på i tal og opgørelser, så der vil vi i højere grad følge udviklingen ved en tæt dialog med de borgere, vi gerne vil have til i endnu højere grad at deltage aktivt i samfundet, siger Mette Wigand Bode.

Med til planen hører, at Køge kommunes Integrationsråd i samarbejde med Center for Dansk og Integration vil afholde dialogmøder med borgere med minoritetsbaggrund for at høre tanker, ideer og udfordringer ift. integration. På den måde får Integrationsrådet en fornemmelse af, hvordan borgere med minoritetsbaggrund oplever kommunes integrationsindsats, og samtidig skal dialogmøderne ligeledes fremme vanen med at deltage i debatten om samfundet.

Integrationsrådets formand, Dennis Hedegaard, påpeger det samarbejde, der har været med både virksomheder, kommunale aktører, helhedsplansmedarbejdere, civilsamfundsorganisationer og frivillige omkring udarbejdelsen af Integrationsplanen.

– Med Integrationsplanen gør vi noget for vores integrations-borgere, og jeg er sikker på, vi også vil kunne se en målbar forbedringen af integrationen. Jeg synes, vi har haft en god proces med inddragelse af de rigtige mennesker. Det har ikke været en skrivebordsøvelse, men et samarbejde med inddragelse af en lang række aktører, der arbejder med integrationsborgerne ude i virkeligheden, som har kunne pege på, hvad der faktisk er brug for, siger han.