112

Narkokørsel og lov om euforiserende stoffer

Kl. 17.36 anholdt og sigtede politiet en 20-årig mand fra Bjæverskov for kørsel i narkotikapåvirket tilstand i en personbil.

Den 20-årige narkobilist blev løsladt efter udtagelse af en blodprøve til nærmere undersøgelse for euforiserende stoffer.

I bilen traf politiet også en 20-årig mand fra Viby Sj., som fandtes i besiddelse af 67 små klumper hash med en samlet vægt på godt 77 gram. Hashen var pakket ind og efter politiets opfattelse beregnet til videresalg. Endvidere havde den 20-årige et par telefoner på sig, en ulovlig kniv samt yderligere godt to gram hash formentlig til eget brug. Alle de ulovlige effekter blev beslaglagt som bevis og med henblik på senere konfiskation i sager om overtrædelse af lov om euforiserende stoffer og knivloven.

Den 20-årige med hashen blev efter afhøring og en nærmere juridisk vurdering af sagens indhold og omstændigheder løsladt. Han vil dog senere høre nærmere i anledning af sagen, når han indkaldes til et retsmøde for at få sagen afgjort strafferetligt.

Kommentarer