112

Narkokørsel førte til narkofund

Kl. 23.08 tændte en patruljebil for udrykningssignalet, for at få en bilist til standse. 

Da bilen stoppede løb en passager fra forsædet ud af bilen og væk fra patruljen. Betjentene så passageren kaste noget fra sig på flugten. En hundepatrulje blev tilkaldt, og politiet fik anholdt både passageren og føreren af bilen, en 18-årig mand fra Ringsted, som viste sig at være narkopåvirket, da en test viste positiv for hash.

Passageren, en 17-årig ung mand fra Ringsted, blev sigtet for at besidde 31,94 gram hash og en større mængde zip-lock poser – de såkaldte ”pølsemandsposer”, som ofte bruges til narkosalg. Han blev sigtet for at have til hensigt at sælge hashen.

Føreren af bilen blev sigtet for narkokørsel og taget med til en blodprøveudtagelse, hvorefter han blev løsladt. De to unge mænd kan begge forvente at høre mere fra politiet i deres sager.

Kommentarer