112

Narkohund fandt frem til hash hos beboer i Køge by

Foto: Niclas Jessen.

Fredag morgen kl. 08.50 bankede en politipatrulje med narkohund på hos en 29-årig mand fra den nordlige del af Køge by, fordi politiet mistænkte ham for at være i besiddelse af euforiserende stoffer og måske også handlede med stofferne.

Mistanken om besiddelse af euforiserende stoffer blev bestyrket, da politipersonalet allerede ved henvendelse kunne lugte, at nogen havde røget hash på stedet.

Ved den efterfølgende ransagning hos den 29-årige fandt politiet kun en lille klump hash på 0,5 gram, som blev beslaglagt som bevis i en sag om overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.

Den 29-årige blev sigtet for den ulovlige besiddelse af den beskedne mængde hash, som umiddelbart ikke gav politiet grundlag for at mistænke ham for handel med euforiserende stoffer. Senere vil den 29-årige høre nærmere fra politiet, når sagen skal afgøres.

Kommentarer