112

Narkobilister

Foto: Rigspolitiet

Kl. 17.00 stoppede en patrulje en 28-årig mand fra Odense på en tankstation på Ringstedvej i Bjæverskov ved Køge. 

Han havde ikke et gyldigt kørekort, og blev testet positiv for euforiserende stoffer, Han erkendte, at han nogle dage forinden havde indtaget kokain. Den 28-årige blev anholdt, sigtet og taget med til en blodprøveudtagelse.

Kl. 18.07 blev en 28-årig mand fra Køge stoppet ud for Køge Sygehus i en rutinekontrol. Han blev testet positiv for euforiserende stoffer, anholdt og fulgt ind på sygehuset, hvor han fik udtaget en blodprøve. Ti minutter senere blev han løsladt, men nu med en sigtelse for narkokørsel i baggagen.

Politiet afventer nu resultatet af blodprøven, hvorefter de to sigtede vil høre mere i deres sager.

Kommentarer