112

Narkobilist forsøgte at løbe fra politiet

Kl. 23.55 gav en patrulje tegn til en bilist om at standse i et rutinetjek på Gammel Lyngvej i Køge.

Bilisten havde dog ikke i sinde at tale med politiet. Han stoppede bilen, men stak så af fra stedet til fods. Han nåede dog ikke langt, da lovens lange arm slog kloen i ham efter en lille løbetur. Den 20-årige mand fra Slagelse indrømmede nu, at han havde røget en joint og ikke havde kørekort. Han blev anholdt og sigtet for kørsel i påvirket tilstand uden kørekort, og han fik udtaget en blodprøve. Herefter blev han løsladt, men vil høre mere i sin sag, når resultatet af blodprøven kommer. 

Kommentarer