Køge by

Mødrehjælpen Køge støtter ukrainske familier

Mødrehjælpen i Køge vil ligesom andre gerne give en hånd med når det gælder de mange flygtninge og pårørende fra krigen i Ukraine.

– Vores hjerter bløder for alle de ukrainske familier og børn, som i disse dage må flygte fra krig i deres land. Hvis der er nogen i vores opland, som hjælper ukrainske familier, f.eks. ved at have dem boende el lign, så vil Mødrehjælpen Køge også gerne hjælpe! Skriver Mødrehjælpen Køge i en udtalelse om krisen.

Alle der hjælper familier eller andre udsatte på baggrund af krigen i Ukraine kan skrive til Mødrehjælpens mail koege.lf@moedrehjaelpen.dk.

Herefter vil Mødrehjælpen Køge donere gavekort, som kan bruges til tøj (op til 10 år) og legetøj i deres butik i Nørregade.

Når man skriver til mailen får man mere information.

Kommentarer