112

Mindreårige butikstyve

Kl. 19.11 kørte politiet til Fakta i Køge, hvor personalet havde tilbageholdt tre mindreårige piger, der gik igennem kassen uden at betale for to poser slik og to poser nudler.

Politiet undersøgte sagen, hvor to af de tre kunne mistænkes for at stå bag butikstyveriet. De to mistænkte, en 13-årig og en 15-årig pige fra Køge blev sigtet i sagen. Pigernes værger og de sociale myndigheder blev orienteret om sagen. Den 13-årige er under den kriminelle lavalder, og kan derfor ikke straffes i sagen. Den 15-årige kan forvente at høre mere fra politiet når sagen skal afgøres. Sagen overdrages desuden til de sociale myndigheder. 

Kommentarer