Køge by

Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten 30 juni- Køge

Brandundersøgelse – Fasanvej, Køge

Tirsdag kl. 12.02 rykkede brandvæsnet og politiet ud til ildebrand i en lejlighed i en beboelsesejendom.
Samtidig var en ambulance også rutinemæssigt sendt til stedet, såfremt nogen måtte være blevet udsat for røg.
Det viste sig, at branden var på altanen ved en lejlighed i stueplan, og ingen af beboerne var hjemme. Dem fik politiet dog senere kontakt til, så ingen af lejlighedens beboere var i fare.
Efter ca. 10 minutter havde brandvæsnet fået slukket branden på altanen, hvor forskellige ting anbragt på altanen var blevet ødelagt.
Endvidere havde branden forårsaget sodtilsværtning af alle lejlighedens rum.
Ingen var kommet til skade ved branden, som nu undersøges nærmere af brandefterforskere i et forsøg på at finde den egentlige brandårsag.

Brand i bålhytte – Klemmenstrupvej, Køge

Tirsdag aften kl. 22.15 måtte brandvæsnet rykke ud for at slukke en ildebrand, der var opstået i en bålhytte.
Ved brandvæsnets ankomst var bålhytten helt overtændt, så der var ikke så meget gøre i forhold til redning af den.
Bålhytten er på et offentligt område, og politiet skal nu forsøge at finde ud af, hvorfor branden opstod i selve bålhytten.
Ingen kom til skade ved branden.

 

Kommentarer