112

Mand kastede ting ud af vinduet i Herfølge

Foto: Kim Matthäi Leland.

Kl. 14.45 rykkede politiet for tredje gang i løbet af de seneste 24 timer ud til en 33-årig mands bopæl i Herfølge, idet han igen kastede ting ud ad vinduet i sin bolig og derved optrådte utryghedsskabende både over for de personer, der måtte færdes ved hans bolig, men også for hele nabolaget.

De to andre udrykninger af samme årsag lørdag eftermiddag og aften var af politiet blevet løst med en samtale, der havde fået den 33-årige mand til at falde ro. Politiet havde efterfølgende lavet en socialrapport til de sociale myndigheder for underretning om hans mulige behov for hjælp.

Lørdag aften, hvor han også havde smidt affald og aviser på gaden, var den 33-årige igen i forbindelse med en kortere frihedsberøvelse blevet talt til ro og havde som følge af sin adfærd fået en sigtelse for overtrædelse af miljølovgivningen.

I forbindelse med denne seneste udrykning fik politiet overbevist den 33-årige om, at det mest hensigtsmæssige ville være at blive indlagt til fornøden omsorg og behandling. Det var en læge, der undersøgte den 33-årige, også enig i, hvorefter han søndag aften blev indlagt på et hospital.

Kommentarer