Mand fra Køge sigtet for kørsel uden førerret og narkopåvirket
Mandag aften kl. 21.12 gjorde en varebil med påhængsvogn sig uheldigt bemærket, da den kørte 81 km/t på Ringstedvej på en strækning, hvor hastighedsbegrænsningen er på 50 km/t.
Varebilen blev standset af politiet, som kunne sigte føreren – en 29-årig mand fra Køge – for at overtræde hastighedsbegrænsningen på strækningen. Den 29-årige blev derudover sigtet for kørsel uden førerret samt i narkopåvirket tilstand, og han var anholdt, mens han fik udtaget en blodprøve. Manden vil høre nærmere fra politiet i sagerne, når resultatet af blodprøve foreligger.
Kommentarer