112

Mand flygtede fra bil

Kl. 13.49 henvendte en beboer fra Ølsemaglevej sig til politiet for at meddele, at føreren af en bil, som en patrulje netop havde standset, var flygtet fra bilen og via beboerens have i østlig retning mod vandet.

En patrulje havde ganske korrekt netop standset en personbil på Ølsemaglevej for at lave en rutinekontrol af føreren og køretøjet, da føreren stak af, inden politiet fik rettet henvendelse til køretøjet. I bilen var også to passagerer, som forblev i bilen, men som fik føreren til at returnere nogle minutter senere, efter at en politimand forgæves havde forsøgt at finde føreren i området.

En 20-årig mand fra Slagelse blev efterfølgende sigtet for at have været fører af bilen, selv om han aldrig har erhvervet sig et kørekort. Denne sag vil blive inddraget i andre verserende sager hos den 20-årige for samme slags overtrædelse af færdselsloven.

Kommentarer