Debat og politik

Lokale politikere krydser klinger ved debat på Køge Handelsskole

Dansk Erhverv og Køge Arbejdsgiver Netværk inviterer til en aktuel og hyggelig aften, hvor erhvervslivet møder seks kommunalpolitikere, Marie Stærke, Ken Kristensen, Thomas Kampmann, Thomas Kielgast, Mette Jorsø og Johannes Jacobsen.

Dato: 18/9-2025
Sted: Køge Handelsskole

Aftenens moderator er ingen ringere end komiker og skuespiller Andreas Bo Pedersen, der med god humor sørger for en levende, skarp og underholdende debat.

Natasha Brandt, kommerciel direktør i Dansk Erhverv vil være medvært, og deltager i debatten.

Debatten vil særligt fokusere på:
Infrastruktur
Erhvervsservice
Fremtidens arbejdskraft

Fra arrangørerne lyder det, at det bliver en unik mulighed for at høre kandidaterne give deres bud på, hvordan Køge Kommune kan skabe de bedste rammer for erhvervslivet – og dermed fremtidens vækst og arbejdspladser.

Alle medlemmer af Køge Arbejdsgiver Netværk og Dansk Erhverv er velkomne.

Kommentarer