Kultur og events

Leg med plantefarvningens magi hos KØS

Foto: koes.dk

Hvor kommer farve egentlig fra?

I dag kender de færreste forbindelsen mellem farver og planter. Men i uge 26 kan børn mellem 5-12 år opdage planternes farverige univers med os på KØS, når vi holder plantefarvningsworkshop mellem kl. 10-13, og skaber vores helt egne kunstværker på tekstil – farvet med planter I kan finde i jeres lokale park eller i baghaven. Workshoppen bliver guidet af populære tekstildesigner og plantefarvningsekspert Sille Windum og afholdes i forbindelse med vores aktuelle udstillingsrum Et Henført år af Olga Ravn.

Til workshoppen vil I blive introduceret til basisteknikkerne indenfor plantefarvning, og når dagen er slut, er I klædt på til at fortsætte med at eksperimentere derhjemme. I får også dagens arbejde med hjem, som kan være et personligt tekstil-ophæng, en farverig vimpel eller noget helt tredje. Arrangementet er gratis, men kræver tilmelding.

Kommentarer