Erhverv

Ledige 50+ besøger Senior Erhverv i Køge.

Senior Erhverv Sjælland Øst holder Åbent Hus tirsdag, 28. september2021 og inviterer alle ledige 50+ til at møde op. 

Der vil blive lejlighed til at høre om netværkets aktiviteter for at få de jobsøgende seniorer tilbage på arbejdsmarkedet; en opgave som udføres med stor succes, idet mere end 50 % af alle netværkets medlemmer får nyt job i løbet af et år. Efter devisen hjælp-til-selvhjælp, og aktivt opsøgende virksomhedsbesøg, kan Senior Erhvervs medlemmer prale af helt enestående resultater.

’Vores medlemmer finder motivation og praktisk assistance i netværket’, siger Frank R. Taarup, bestyrelsesmedlem i Senior Erhverv Sjælland Øst, ’og vi oplever at langt de flest får en ny start på deres jobsøgnings proces når de begynder hos os. Og som resultatet har vist i de senere år, lykkes det for halvdelen at komme i job igen indenfor et år. Vi er ret stolte af vores succes, og er nu i den situation at vi mangler medlemmer som vi kan tilbyde til virksomhederne’.

Så hvis du er 50+ og ledig, kan du med fordel møde op til Åbent Hus og høre om Senior Erhverv og de muligheder der ligger i et medlemskab af netværket. Det foregår på Astersvej 23 E i Køge, tirsdag, 28. september 2021. Første møde kl. 10.30 og andet møde kl. 12.00. Varighed ca. en time. Tilmelding er ikke nødvendig, men foretrækkes.

Kommentarer