Køge by

Kunst under Træet – skønne julegaver i Køge Kunstforening

Foto: Køge Kunstforening

Med Kunst under Træet tilbyder Køge Kunstforening et sted hvor kunstnere og kunder kan finde hinanden, så der også kan komme dejligt kunsthåndværk og original kunst under træet.

Hvert år fylder vi vores butik med spændende værker af høj kvalitet og samtidig til en pris, der holder sig inden for de flestes julegavebudget. Flere af de deltagende kunstnere er kendte ansigter i udstillingsøjemed og andre debuterer. Nogle har været med i butikken før og nogle er helt nye. Fælles for alle er dog at kvaliteten er på et højt niveau.

Noget helt særligt ved denne udstilling er, at man får købte værker med med det samme, ligesom man får dem pakket ind, hvis de er købt til julegaver.

Mød de udstillende kunstnere

Vi har ofte kunstnerbesøg i butikken, og på Køge Kunstforenings Facebookside kan du følge med i, hvem der kommer. I butikken er også indrettet en lille arbejdsplads, hvor nogle af kunstnerne sidder og arbejder.

Butikken holder åbent sammen med de øvrige butikker i gågaden Strædet i Køge hele december måned, og den er bemandet med kunstforeningens søde og engagerede frivillige.

Så skal der kunst under træet i år, er der rig lejlighed for at komme og finde noget. Og selvfølgelig er man også – som ved alle andre kunstudstillinger arrangeret af Køge Kunstforening – altid velkommen til blot at kigge ind og få en god oplevelse.

Som medlem af Køge Kunstforening får man i øvrigt 10 % på sine juleindkøb, og det er muligt at købe medlemskab i butikken – også som en julegave til andre.


Åbningstiderne følger butikkerne i Strædet

Butikken holder åbent mandag til fredag kl. 10-19 og lørdag og søndag kl. 10-16. Sidste åbningsdag er onsdag 23. december 2021.

De medvirkende kunstnere i 2021 er:

Anne Poder

Annette Sjølund

Anni Koldkjær

Astrid Munck Daverkosen

Birgitte Fylking

Byg1By

Christina Meisolle

Diana Winther

Dorte Skat Andersen

Edda Urup

Else Rasmussen

Esther Elisabeth Pedersen

Eva Nysteen

Gerda Benting

Gitte Raarup

Hanne Askholm

Hanne Stæhr

Jeanne Palmbo

Jens Jørgensen

Kirsten Lundager

Kirsten Sonne

Kirsten Thrane

Lars Hylleberg

Lisbeth Dauv

Lisbet Hess – Elvira

Maria Ytterberg

Mathilde Nyboe

Morten Roed Bertelsen

Peer Pedersen

Sidse Friis

Signe Bressig

Signe Lybeck

Sten Asbirk

Stine West Frederiksen

Susanne V. Nielsen

Thomas Larsen

Ulla Thornberg

Vibeke Frost Larsen

Kommentarer