Debat og politik

Kom til stormøde om udviklingen af Herfølge Vest

Hvordan skal den nye bydel i Herfølge se ud? Hvor skal der anlægges stier og veje – hvad med bæredygtigheden og den skønne omkringliggende natur? Hvordan ser et rart boligområde ud, og hvordan skaber vi de bedste rammer for sammenhængskraften i lokalsamfundet?

Køge Kommune arbejder på en helhedsplan for området vest for stationen i Herfølge. Der er masser af spændende ting at tage stilling til, når en helt ny bydel skal planlægges. For Herfølge Vest handler det blandt andet om, hvilke fælles funktioner, der skal være på fælleden, hvad naboskab og fællesskab skal kunne og meget mere.

Derfor inviterer Køge Kommune til en workshop, hvor der bliver rig lejlighed til at drøfte de mange muligheder med nuværende Herfølge-borgere og andre interesserede samt repræsentanter fra kommunen – herunder politikere.

Workshoppen løber af stablen mandag den 16. maj kl. 17:00 – 19:00 i Herfølge Hallen, Vordingborgvej 124c, 4681 Herfølge, i mødelokalet på 1. sal, hvor der vil være sodavand og en snack. 

Alle er velkomne til at deltage.

Kommentarer