Samfund

Kom til jobinfo-møde hos Midt- og Vestsjællands Politi i Køge

Foto: Rigspolitiet

Onsdag 12. juni er der jobinfo-møde for alle, der er interesserede i en karriere i den blå politiskjorte.

Kunne du tænke dig at forebygge kriminalitet? Vil du arbejde for et trygt og sikkert samfund? Og har du lyst til et job, hvor ikke to dage er ens?

Så kom til vores jobinformationsmøde og hør mere om politiets uddannelser og dine fremtidsmuligheder, lyder opfordingen fra Midt- og Vestsjællands Politi.

Jobinformationsmødet foregår onsdag 12. juni klokken 19 til 21 på adressen Kongsberg Allé 4, 4600 Køge.

Man opfordres til at forberede sig inden mødet ved at læse mere om job, uddannelser og adgangskravene til Politiskolen, så der bliver mere tid til en snak om den konkrete hverdag som politikadet og politibetjent.

Man tilmelder sig ved at sende datoen for arrangementet, sit fulde navn, e-mail, fødselsdato og telefonnummer til arrangementer@politi.dk

Og man kan tilmelde flere personer i samme mail, blot man husker samme oplysninger på alle tilmeldte personer.

Har man spørgsmål, er man forinden velkommen til at ringe og tale med politiets studievejledning på telefon 41 37 37 97.

Der vil også være jobinfo-møder andre steder i politikredsen. Den 3. september er det på politistationen i Holbæk og den 14. november foregår det  hos politiet i Roskilde.

Kommentarer