Samfund

Køge Kommune endte i top-20 i vild konkurrence

Foto: Køge Kommune

Køge Kommune deltog sammen med resten af de danske kommuner om at blive Danmarks vildeste kommune. Køge vandt ikke konkurrencen, men blev kåret som et af de tyve bedste projekter.

I september findes vinderen af konkurrencen om at blive Danmarks vildeste kommune. Alle 98 kommuner har på tværs af landet deltaget i konkurrencen med i alt 95 forskellige vilde projekter. Køge Kommune endte blandt de tyve bedste kommuner.

Køge Kommune deltog med et projekt om mere naturvenlig drift i Skandinavisk Transport Center. Her har kommunen og virksomhederne i transportcentret arbejdet sammen om at omdanne både private og kommunale arealer til mere naturvenlig drift.

Formand for Klima- og Planudvalget, Niels Rolskov, er meget stolt af Køges placering i konkurrencen:

”Jeg synes det er rigtig flot, at vi er kommet så langt i konkurrencen. Vi har deltaget med et stærkt og anderledes projekt, hvor samarbejde mellem virksomheder og kommunen har været helt centralt. Vi kan være rigtigt stolte af at være blandt de 20 bedste ud af 95 projekter”, siger Niels Rolskov.

I Køge Kommune vil man bruge konkurrencen som løftestang for at lave flere vilde naturprojekter, udvikle gode samarbejder og ikke mindst fortælle om alle de gode natur-tiltag, som allerede er i gang i kommunen.

Kommentarer