Køge by

Knive efterladt ved skraldespand

Kl. 10.56 fik politiet et par henvendelser om en kvindes mærkelige adfærd, idet hun havde tømt to plastposer for knive, der var blevet tømt ved siden af en skraldespand på Brogade ved åen.

En patrulje kørte til stedet og indsamlede otte brugte køkkenknive som hittegods, samtidig med at politiet forsøger at få identificeret kvinden, der af ukendt årsag efterlod knivene på stedet. Kvinden blev af vidner beskrevet som en 35-45 årig, danskudseende kvinde med bordeaux pandebånd, tørklæde om halsen, iført mørke joggingbukser og lyseblå kondisko.

Ved en hurtig undersøgelse af knivene tydede intet på, at de var blevet brugt til noget strafbart, men kvindens adfærd kunne umiddelbart anses for at være uhensigtsmæssig, såfremt nogen kunne finde på at sætte sig i besiddelse af knivene og bruge dem til noget ulovligt.

Kommentarer